Kognitive metoder

På skolen i Skibby søger vi inspiration i forskellige pædagogiske og kognitive metoder og strategier. Vi lader os ikke ’diktere’ af en enkelt metode/praksis men søger inspiration i forskellige strategier.  Vi fastlægger i fællesskab en tilgang til det enkelte barn som løbende justeres i dialog med psykolog/forvaltning, forældre, hjem og barnet selv i takt med deres udvikling. Dette beskrives i barnets individuelle behandlingsplan. Metoderne har det til fælles, at de har fokus på at udvikle barnets sociale kompetence og færdigheder samt øge barnets selvindsigt og forståelse for sig selv og andre. Metoderne bidrager med redskaber, der gør hverdagen mere forudsigelig og overskuelig samt til at mindske konfliktniveauet. Vi arbejder med relationer, tillid, tydelighed, anerkendelse og nærvær i de enkelte situationer.

Sociale Historier:

Sociale Historier (social stories) er en metode som amerikanske Carol Grey har udviklet. Metoden er oprindeligt udviklet med henblik på at fremme den kommunikative og sociale kompetence hos personer med autisme og Aspergers syndrom. En social historie beskriver en kontekst, færdighed, præsentation eller et koncept i henhold til ti definerede kriterier.

En Social Historie er en kort historie, der beskriver en social situation og de ønskede reaktioner herpå. Sociale Historier kan betragtes som en slags drejebog som anviser handlestrategier i forskellige sociale situationer. Det bygger på en forståelse af, at sociale færdigheder kan tillæres. Social forståelse er det meningsbærende – det forklarer og giver færdighederne mening.

På skolen i Skibby har vi erfaring med at anvende Sociale Historier. Metoden har effekt på en bredere målgruppe af børn og unge, der har svært ved at forstå, hvilke forventninger andre har til dem. På Skolen i Skibby har brugen af de Sociale Historier forskellige formål for eleverne:

      At give handlemuligheder

      At vænne sig til ændringer og blive fortrolig med nye omgivelser/aktiviteter/opgaver

      At behandle vanskeligheder som ængstelse/angst, vrede og tvangsmæssig adfærd

      At øge selvindsigt

      Styrke og skabe grobund for gode stabile relationer

Overordnet er formålet med at anvende de Sociale Historier som metode at reducere bekymring, frustration, stress og ængstelse i forskellige sociale situationer. Målet er, at barnet/den unge tilbydes reelle og konkrete handlemuligheder i en konkret situation uden at diktere en bestemt adfærd. Vores historier har altid et konkret udspring og afhængig af alder og kognitivt niveau kan historierne også suppleres af billeder.

 

Trin for Trin:

På Skolen i Skibby arbejder vi aktivt med elevernes sociale kompetencer. Dette trænes i mange konkrete situationer i dagligdagen. Men vi sætter også udviklingen af sociale færdigheder på skemaet. Her bruger vi bl.a. undervisningsprogrammet ’Trin for Trin’. Trin for Trin bygger på tanken om at sociale og emotionelle færdigheder kan læres på samme måde som alle andre færdigheder. De skal synliggøres i ord og handlinger, støttes og anerkendes for at udvikles. En af de vigtigste kundskaber, et barn lærer gennem barndommen, er at forholde sig til andre. Trin for Trin er et færdigt tilrettelagt program til at forebygge mobning og vold, fremme empati og udvikle barnets sociale kompetencer.

 

Trin for Trin er et pædagogisk, systematisk og logisk opbygget og praktisk anvendeligt til arbejdet med kompetencerne:

Empati: At afkode, forstå, sætte sig ind i og skelne mellem de basale følelser både hos sig selv og andre.

Impulskontrol og problemløsning: At stoppe op, tænke på mulighederne, beslutte sig og handle derefter.

Selvkontrol: at håndtere frustration på en konstruktiv måde.

 

Undervisningen udbreder det fælles sprog og anviser handlemuligheder, mens afprøvningen foregår i praksis.

 

 

Kat

I udviklingen af sociale kompetencer anvender vi på Skolen i Skibby også Kat-kassen. KAT står for: (Kognitiv Affektiv Træning). KAT-kassen blev oprindeligt udviklet i Danmark til børn med Aspergers syndrom. ART og Trin for Trin tager udgangspunkt i samspil og rollespil med grupper af elever og undervisningen tager altid udgangspunkt i mindre grupper. Kat-Kassen anvendes på skolen ofte som et samtaleredskab sammensat af en række elementer, som kan bruges enkeltvis eller sammen i samme samtale.

KAT-kassen er en samling særlige værktøjer til samtale med børn/unge om deres oplevelser, tanker og følelser. Den har til formål at hjælpe børn/ unge til at forstå og udvikle kommunikation, når det handler om tanker, følelser, handlemønstre og sociale relationer.
Den grundlæggende ide er at lade visuelle, konkrete værktøjer hjælpe os til at kommunikere sammen. KAT-kassens værkstøjer har til formål at hjælpe personer til større selvforståelse, både når det gælder forståelse for egne og andres behov og motiver og når det gælder sociale relationer og venskaber.

KAT-kassen bliver typisk brugt i samtaler med børn og, som oplever udfordringer i det sociale samspil med andre og som arbejder med selvindsigt og social træning.

 

KAT-Kassen har fokus på:

den emotionelle læring og empatitræning med henblik på at hjælpe børn, unge og voksne med at sætte ord på egne og andres oplevelser, tanker, følelser og sanser

at hjælpe børn og unge til at blive bevidst om deres sociale færdigheder og fornemmelser. Dette inkluderer bl.a. kropssprog, venskabsfærdigheder, social træning,i interesser og rollespil.

Et måleinstrument, det vil sige et papirtrykt "termometer" eller "barometer", som på en skala fra 0 til 10 måler intensiteten af følelser.

 

KAT står for Kognitiv Affektiv Træning. Det kognitive dækker over de processer, som omhandler tanker, indtryk, opfattelser, holdninger og erkendelser, der karakteriserer menneskers bevidste og ubevidste tankevirksomhed. Det affektive dækker over de processer, som omhandler følelser, emotioner, indre og ydre sanser, intuition og kropsbevidsthed, der karakteriserer menneskers følelsesmæssige processer. KAT-kassen kan bruges som et samtaleredskab, der støtter dialog om de tanker og følelser, der nogle gange kan være svære at få styr på. 

 

                                         

TEACCH 

TEACCH står for ”Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children”. På dansk kan det oversættes til "Behandling og Uddannelse af Børn med Autisme og Relaterede Kommunikationshandicap". TEACCH har rødder i den amerikanske pædagogik og psykologi, og arbejder ud fra en viden om, at tilværelsen skal være meget struktureret og forudsigelig for barnet.

TEACCH er en struktureret pædagogisk referenceramme, der fordrer, at der arbejdes målrettet, systematisk og struktureret med opbygningen af et miljø, som er forudsigeligt og overskueligt.

Metoden bygger på:

tydelighed,

visualisering

gentagelser

 

TEACCH handler grundlæggende om at anerkende barnet/den unges måde at være på med respekt for den enkeltes interesser og særpræg. Det handler ikke om at normalisere personer, men om at støtte den enkelte i forhold til dennes ressourcer og udviklingsmuligheder. Formålet med at anvende TEACCH er at tilpasse omgivelserne og miljøet, så barnet/den unge kan fungere bedre.
TEACCH bygger på principper for læring og samspil. Målet på Skolen i Skibby er at prøve at gøre børnene/de unge trygge og selvhjulpne både i forhold til skoledagen og konkrete/praktisk krav i løbet af skoledagen. Hvis eleverne ikke anvender sprog bruger vi billeder f.eks. en oversigt via boardmaker over alle de ting, eleverne skal igennem på en dag.

 På Skolen i Skibby tager vi blandt andet udgangspunkt i følgende principper fra TEACCH:

 

Være nysgerrig og anerkendende i forhold til den enkelte elev (særlige karakteristika og adfærdsmæssige kendetegn)  

Visualisering af fx dagsskemaer og arbejdsplaner/ boardmaker og TIIM

Tydelighed og struktur

Overskuelighed, regelmæssighed og forudsigelighed 

 

Eksempel på en Social Historie brugt på Skolen i Skibby

 

”En god morgen”

 

Jeg hedder Peter og går på Skolen i Skibby.

Når jeg møder på skolen om morgenen, kommer en af lærerne og siger godmorgen til mig, og gennemgår dagens skema med mig.

Når vi har gennemgået skemaet må jeg, tegne en tegning, eller høre lydbånd i min sækkestol.

Lærerne vil gerne have ro om morgenen når vi møder, så det er vigtigt at jeg vælger en af mine aktiviteter, og går i gang med den.

 

Hvis en af de andre elever stopper op og kigger på mig når jeg tegner, eller hører lydbånd om morgenen, kan jeg prøve ikke at blive sur over det.

De gør det ikke for at drille mig.

De gør det, fordi de vil fortælle mig noget, eller fordi de synes, at det jeg laver ser sjovt og spændende ud.

 

Læreren kommer og henter mig ved min plads, når vi skal til avis eller morgensang.

Det er dejligt, at læreren passer tiden for mig.

Så kan jeg bedre slappe af om morgenen og få en god dag.